100 års plakaten

Den 29. juli 1996 kunne Næstved-Koret fejre sit 100 års jubilæum.

Tegneren, Ole Krabbe Olsen, der på forhånd intet kendte til Næstved, forærede i den anledning koret en jubilæumsplakat som han tegnede efter at have forberedt sig grundigt. Da han påtog sig opgaven, gik han en hel dag rundt i Næstved med sin skitsebog, ligesom han lånte både nye og ældre bøger om byen.

For en Næstveder vil der nok ikke være meget at forklare, men da motivet spredes vidt omkring følger her en lille forklaring.

Grundtanken i selve plakaten er et vindue, hvorfra man ser ud over Næstved. Vinduet er indrammet af små røgfarvede blyindfattede ruder, der enten er gennemsigtige eller med et motiv.

Byen kan identificeres ved 4 bygninger. De to kirker, Sct. Morten og Sct. Peder, og "hvor der er en kirke, er der en kro", derfor ses Hotel Vinhuset. Endelig genkendes centralsygehuset, symboliserende spandet imellem gammelt og nyt. I det fjerne - på den anden side af fjorden - ses Karrebæk med kirke og mølle. På fjorden sejler en coaster og et sejlskib, symboliserende erhvervslivet og fritidslivet.

Hen over det hele svæver ballonerne, der på tegnerens egen humoristiske vis symboliserer Næstved-Koret, med forskellige tiders hår- og skægmode. Ballonerne svæver ikke enkeltvis hen over byen, men er alle bundet sammen af fællesskabet i koret. Alle snore udgår fra centrum i korets hjerte. Snorene er alle helt stramme, hvilket symboliserer, at gassen ikke er gået af det l00-årige kor.

I de "blyindfattede ruder" har vi øverst korets navn og logo fra starten til 1974. Lyren var det gennemgående logo hos alle datidens arbejdersangkor. Navnet LASSALLE tog koret efter den afholdte, tyske socialistiske filosof, der troede på en langsom, fredelig revolution efter demokratiets spilleregler, hvis blot man holdt sammen, og det var jo netop, hvad sangerne gjorde.

På begge sider af lyren har vi Skovklosters grundlægger Peder Bodilsøn, således, som vi kender ham fra Hjultorvet. Danmarks mindste rytterstatue, som vi ynder at prale med. At der er to skyldes ikke, at sangerne ved givne lejligheder har set dobbelt, men at kunstneren har leget videre med hestemotivet. Den sorte hest er Hrimfaxe og den hvide er Skinfaxe. Symbolerne på nat og dag i den nordiske mytologi. Koret er altså sangernes hele liv, ikke bare noget de frekventerer en ugentlig aften. Men også i den græske mytologi træffer vi en hest, nemlig Pegasus, symbolet på kunstnerisk inspiration.

nkplakatgif

Vi følger nu symbolerne "avet om".

Hvad noderne i øverste venstre hjørne symboliserer, giver vist sig selv, dog er der yderligere lidt symbolik i det stigende tema.

Nedenunder finder vi vores allesammens - og Arne Bangs - Fladsåtrold. Hvad er Næstved uden denne figur? Trolden, der ville tildække kirkerne i Næstved med sand, fordi han ikke kunne sove for klokkernes bimlen. Men på vej ind fra Fladså løb sandet ud af et hul i sækken og blev til Mogenstrup Ås og Munkebakken.

Skjoldet med de tre bispestave og de tre vandløb har tegneren fundet øverst over indgangen til domhuset. (Det tidligere rådhus). Det er symbolet for det gamle Præstø amt.

Nedenunder finder vi Kompagnihusets gavl. En af Næstveds ældste, bevarede bygninger fra 1493. Oprindelig lagerbygning i under-etagen og gildessal ovenpå. "Gilde" ikke i betydningen "fest", men datidens "handelsstandsforening". Kompagnihuset er nu smukt vedligeholdt af "Næstved nostalgiske selskab" godt sponseret af DiskontoBanken. Så smukt, at huset i forbindelse med sit 500-års jubilæum fik tildelt den sjældne og eftertragtede pris for bygningsbevaring: Europa nostra. Næstved-Koret deltog - iklædt middelalderdragter også i nævnte jubilæum både med sang og med servering. Koret brugte iøvrigt huset flere gange årligt og nød at være i det smukke hus og satte en stor ære i at værne om det, huset er nu solgt og disse fordele ophørt. Kompagnihusets smukke trappegavl - som nu er kommet til sin ret efter at arealerne ned mod havnen er blevet grønne - er pudsigt nok ikke nær så gamle som huset, i virkeligheden ikke engang så gamle som Næstved-Koret. Gavlene blev opført i forbindelse med en restaurering midt i tyverne, idet man mente, at huset oprindeligt havde haft trappegavl

Nedenunder kommer Sjølundstårnet, det gamle vandtårn, der knejser på åsen. Når man kommer kørende til Næstved fra Rønnede passerer man ved Øverup et sving markeret med en midterhelle. I samme sekund, man er ude af svinget, åbner Næstved sig med et slag i sin fulde udstrækning. En pragtfuld velkomst, der også er meget smuk om natten. Vandtårnene ses nu som tydelige vartegn. Både Sjølundstårnet og det nye vandtårn, "kæmpekantarellen", som ses i modsatte side af plakaten.

Efter en klar rude følger den ene af Hotel Vinhusets 2 gavle. For en gangs skyld et barokmotiv midt i alt det gotiske og romanske. Bygningerne ligger ovenpå det sted, hvor Næstveds første bystyre havde til huse. På Hotel Vinhuset vil koret afholde sin gallamiddag i anledning af 100-året.

Diskantnøglen og basnøglen i modsatte side symboliserer ganske enkelt, at koret nu er et blandet kor, og husaren over basnøglen kræver nok ikke yderligere kommentarer.

Til sidst er der maskesymbolerne, der indrammer Næstved-Korets nuværende logo. Ole Krabbe Olsen faldt for de fire relieffer, der indrammer indgangen til Løve-apoteket. Hvis man ser godt efter, vil man se, at der ikke er tale om naturtro gengivelser. Samtlige andre motiver på plakaten er naturtro gengivelser, og det kan godt være lidt trivielt for en kunstner. Derfor aflægger han sig til sidst sine stramme bånd og "leger" lidt med motiverne. Symbolikken bag de såkaldte "gabere" er, at de skal skræmme folk med onde hensigter bort. Skræmmebilleder var meget almindelige i ældre tid. Indirekte kom de til at betyde lykke for den, der havde et skræmmesymbol uden for sin dør. Pudsigt nok er hesteskoen et symbol på fanden selv og derfor kun indirekte et lykkesymbol.

De seks masker er altså kunstnerens lykønskninger for Næstved-Koret.